Forum Svar Oprettet

  • JanJakobsen

    Medlem
    maj 19, 2021 ved 10:24 am Som svar til Kontantafkastgrad

    Nej det gør der som sådan ikke. Det er også afhængig af typen af ejendom, stand, beliggenhed, naboer, muligheder og meget andet. Derfor vil det være næsten umuligt at lave, men du vil kunne finde nogle gennemsnitsafkastkrav i de større byer. Jeg ved nogle af de store erhvervsmæglerkæde jævnligt udgiver dem i deres magasiner. Det vil dog stadig være individuelt fra område til område i den enkelte by og meget individuelt fra ejendom til ejendom.

    Vh. Jan

  • JanJakobsen

    Medlem
    maj 19, 2021 ved 10:20 am Som svar til Lån til leje

    Hej Jonas,

    Der er desværre nogle banker, der forlanger en urimelig høj egenbetaling. Flere banker er begyndt at bakke ud af flere ejendomsinvesteringer med mindre de er 100% sikre og samtidig kun skal finansiere 50-70%. Nogle banker finansierer dog stadig op til 80%, eller endda mere, hvis der har været en god historisk relation til kunden.

    Der er ikke andet at gøre end at få lavet et godt oplæg og så søge ud til andre banker. Evt. spørge efter at komme til at snakke med en erhvervsrådgiver, da mange privatrådgivere ikke har ekspertisen og dermed ikke kan gennemskue et caseoplæg.

    Vh. Jan

  • JanJakobsen

    Medlem
    marts 14, 2021 ved 12:02 pm Som svar til Mistet kvadratmeter

    Hej

    Har du tabt noget på det? Jeg tænker ikke prisen på en gård udregnes på kvadratmeter. Hvis den gør, så får man ikke så meget for de sidste, som de første m2. Jeg tænker derfor ikke, at du har mistet noget på de sidste 18 m2.

    Uanset, så hænger du selv på den. Du kan sige, at ejendomsmægleren skulle have anført rigtig m2 da du købte, hvis det var kendt viden (altså stod i dokumenter) Det er så lille afvigelse, at det ikke er noget en ejendomsmægler, vil opdage ved en besigtigelse.

    Hvis et tab skal opgøres, så kræver det at du klager til ejendomsmægleren og hvis det ikke giver noget, så til Klagenævnet for ejendomsformidling. Derefter kommer en syn og skønsmand ud og vurdere hvad den rigtige pris ville have været da du købte. Så vurderes der på om der er basis for en godtgørelse til dig.

  • JanJakobsen

    Medlem
    februar 2, 2021 ved 9:46 am Som svar til Udbuddet af ejendomme falder og falder!

    Sidst jeg husker, at der var så lavt udbud, var i 2007/2008. Ligesom dengang er der begyndt at komme prisstigninger stort set i hele landet. Alle tjener penge på at eje en bolig og folk flytter længere og længere væk fra de store byer for at få råd. Dermed ikke sagt at der er en boble som den gang… endnu. Der er store forskelle fra dengang og der er lagt flere dæmpere ud end der var dengang… belåningskrav, nye skatter fra 2024 m.v.

    Jeg køber kun ejendomme med stort cashflow og udgangspunktet er køb og behold, så jeg bekymrer mig ikke så meget om udbuddet, boble m.v., men spekulerer du i værdistigninger, så kan jeg godt forstå, at du bekymrer dig om nuværende signaler

  • JanJakobsen

    Medlem
    januar 19, 2021 ved 4:12 pm Som svar til Hvad vil du gerne høre om på Ejendomsinvestoren?

    Jeg vil gerne høre fra nogle lidt mindre ejendomsinvestorer. Nogle der ikke har været i gang i så mange år men alligevel har købt nogle ejendomme.

    Det er fint som inspiration og mål at høre lidt om de store, men de er langt/ mange år væk fra os lidt mindre investorer.

  • JanJakobsen

    Medlem
    december 4, 2020 ved 9:13 am Som svar til Investerer i privat?

    Jeg har det i selskab. Jeg havde min første ejendom privat, men efter jeg er startet op igen efter en del års pause, er det i selskab. På den måde håber jeg at kunne holde det ude af min privatøkonomi (jeg kautionerer indtil videre stadig på lån) og på sigt når jeg engang vil sælge, håber jeg at kunne sælge hele selskabet med ejendomme, så det er mere attraktivt for en køber.

  • JanJakobsen

    Medlem
    december 4, 2020 ved 9:09 am Som svar til Bidragssatser

    Jeg betaler også 1,15% på mine udlejningsboliger hos DLR. Efter hvad jeg hører, er det ikke unormalt. Der er nogle der betaler lidt mindre og en del noget mere. Det afhænger meget af om det er en risikoejendom, hvor høj belåningsprocent der optages og lånetypen.